Del siden

Kærlighed og nationalkamp

Læs flere små anekdoter om kærlighed og nationalkamp i Københoved på hjemmesiden Historievejen.dk. 


Kærlighed og en sønderjysk gård


Bennetgård kan spores helt tilbage til ca. 1690. (Kilde: Visit Vejen ) Men det er en helt anden historie, der gør Bennetgaard unik.


Efter oprettelse af den første højskole i 1849, Rødding højskole, sendte mange bønder deres sønner på højskoleophold som et led i deres uddannelse og dannelse. Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager fra Skrumsagergården ved Sønder Bork sogn i Ringkøbing var en af dem. Det var da Jørgen var på Rødding højskole, at han mødte kærligheden, Ane Marie Kloppenborg fra Bejstrupgård i Københoved.


Efter 1½ års ophold på Rødding Højskole og bare 19 år gammel fik Jørgen forvalterplads hos Ane Maries far storbonden H. D. Kloppenborg, så han kunne blive i området og bejle til Ane Marie.
Det var dog ikke let for Jørgen at vinde Ane Maries kærlighed. Da det endelig lykkedes, blev han fyret af Ane Maries far H. D. Kloppenborg, der ikke mente, at Jørgen var en acceptabel svigersøn. Derefter blev han fyret fra en bestyrerplads på Toftlundgård, hos Ane Maries svoger.


I 1865 købte Jørgen Bennetgaard, nabogården til Bejstrupgård. Det var ikke nemt at blive gift uden far og mors samtykke på den tid. Derfor stak Jørgen og Ane Marie af i 1866 for at gifte sig i Arrild kirke, hvor præsten ville vie dem. De vendte tilbage og boede på Bennetgård.
Svigerfar H. D. Kloppenborg accepterede aldrig forholdet og gjorde sin datter arveløs. Han gjorde dog senere sit barnebarn Hans D. Kloppenborg-Skrumsager, der var opkaldt efter ham, til arvtager af Bejstrupgård.

Et samlingssted i kampen for danskheden, år 1864 - 1920


Efter slaget ved Dybbøl i 1864 mistede Danmark Slesvig. Det betød, at Bennetgård og Bejstrupgård, der begge lå på den ’forkerte’ side af Kongeåen, kom under preussisk herredømme.
Under det preussiske herredømme var det forbudt at afholde møder, medmindre der var en tysk gendarm til stede. Du skulle helst tale tysk, og du måtte ikke synge danske sange, der var fædrelandsagiterende (kilde www.historievejen.dk).


Jørgen og Ane Marie Skrumsager gjorde en stor indsats for at bevare dansk sprog og kultur på egnen under fremmedherredømmet fra 1864 til 1920.
De ombyggede en lade til en smuk almuesal uden vinduer ud mod gaden ved at ombygge en af deres kampestens lader, som så ud til at høre til stalden. Gården var firlænget med vognporte, der kunne låses, så de prøjsiske gendarmer, der patruljerede i omegnen, ikke kunne se, hvad der foregik inde i almuesalen.
I salen blev holdt alle de møder, foredrag og sangaftner på dansk, som var blevet forbudte. Desuden blev der holdt kirkeandagter, skoletimer på dansk og udlån af danske bøger i salen.


Jutta Kloppenborg Skrumsager (1873-1950), datter af Ane Marie og Jørgen N. H. Skrumsager, var også stærkt engageret i den nationale kamp.
Selvom hun efter ophold på Askov Højskole rejste til København for at uddanne sig og blev gift med bogtrykker Anders Madsen, var hun stadig stærkt engageret. For eksempel holdt hun efter våbenhvilen i 1918 mange foredrag for afstemningen og genforeningen med Danmark, som Sønderjylland så længe havde ventet på.


Jørgen Skrumsager nåede at opleve genforeningen i 1920, før han døde nogle måneder senere.

Rekreationshjem for danske sydslesvigere, fra år 1936


Jutta Kloppenborg Skrumsager arvede fødehjemmet Bennetgaard efter sin fars død i 1921.
Hun solgte jorden fra i 1925 og havde hele sit voksenliv fast adresse i København, men boede om sommeren på Bennetgaard.

                                                                                                            Efter 1920 var der udpræget social nød i det krigshærgede Tyskland. Der var derfor i høj grad brug for sammenhold, hvis de ikke skulle føle sig tvunget til at opgive deres nationale identitetsfølelse.


Jutta ydede en stor indsats som én af de fremmeste forkæmpere for danskheden syd for den nye grænse. Hun samlede penge ind og købte Hotel Holsteinisches Haus i Slesvig i 1922. Hotellet blev efterfølgende ombygget til Slesvighus, et dansk forsamlingshus, med stor mødesal, kirkesal og bibliotek. Huset blev et dansk-kulturelt centrum og et fristed for landsdelens danske mindretal. I dag ejes Slesvighus af Sydslesvigsk Forening og fungerer som et kulturhus for de dansksindede i Sydslesvig.


Efterkrigstiden var præget af social nød i Tyskland, og tanken om at forære sit fødehjem Bennetgaard til rekreationsophold for dansksindede sydslesvigere opstod hos Jutta. Hun ville gerne, at de kunne bevare deres forbindelse til Danmark og dansk kultur, opleve bedre sociale forhold og få mere sul på kroppen. Sammen med en kreds af kvinder, der blev den første bestyrelse for Bennetgaard, blev det en realitet i 1936, og ”Hvilehjemmet Bennetgaards” historie begyndte.


Rekreationshjemmet blev oprettet som en selvejende institution, baseret på bestyrelsens indsamlede midler samt en vis støtte af Grænseforeningen og af Danske Kvinders Slesvigske Forening.


Jutta boede om sommeren på Bennetgaard, der i det daglige blev ledet af en bestyrer og to medhjælpere. Ved indvielsen som rekreationshjem i 1936, modtog Jutta Kloppenborg Skrumsager Den Kgl. Belønnings-medalje i guld.


Ved genforeningen i 1920 af Sønderjylland med Danmark lød det ”I skal ikke blive glemt” til dem, der ikke blev genforenet med Danmark.
Siden oprettelsen i 1936 har Bennetgaard beskedent og næsten ubemærket på sin kærlige og medmenneskelige måde, taget de ord helt bogstaveligt.

Efter 1920 var der udpræget social nød i det krigshærgede Tyskland. Der var derfor i høj grad brug for sammenhold, hvis de ikke skulle føle sig tvunget til at opgive deres nationale identitetsfølelse. Det var på dette område, Jutta Kloppenborg Skrumsager ydede sin hovedindsats som én af de fremmeste forkæmpere for danskheden syd for den nye grænse. Hun ønskede de bedst mulige rammer for det åndelige liv og samlede penge ind og oprettede Slesvighus i Sydslesvig i 1923, - hendes største og mest betydningsfulde bedrift. Huset blev et dansk-kulturelt centrum og et fristed for landsdelens danske mindretal. Men Jutta Skrumsager fik ikke udelt opbakning til sit kulturhus, idet nogle nord for grænsen frygtede, at Slesvighus skulle blive en anstødssten for tyskerne, en provokation, som kunne vække til fornyet national kamp i hele regionen.

Ikke blot syd for grænsen havde hun sit hjerte. Tanken om at forære sit hjem til rekreationsophold for dansksindede sydslesvigere spirede, hun ville gerne, de kunne bevare deres forhold til Danmark og dansk kultur, opleve bedre sociale forhold og få mere sul på kroppen. Sammen med en kreds af kvinder, der blev en bestyrelse for Bennetgaard, blev det en realitet i 1936, og ”Hvilehjemmet Bennetgaards” historie begyndte.

Rekreationshjemmet blev oprettet som en selvejende institution, som hvilede på indsamlede midler, samt fik en vis støtte af Grænseforeningen og af Danske Kvinders Slesvigske Forening.

Jutta Kloppenborg Skrumsager havde gennem hele sit voksenliv sin faste adresse i København; men om sommeren boede hun selv på Bennetgaard, der i det daglige blev ledet af en bestyrer og to medhjælpere. Ved indvielsen som rekreationshjem i 1936, modtog Jutta Kloppenborg Skrumsager Den Kgl. Belønnings-medaille i guld.
 Bennetgaard” har nu fejret sit 80 års jubilæum, og hjemmet fungerer og lever stadig i bedste velgående i Jutta Kloppenborg Skrumsagers ånd midt i den sønderjyske by Københoved. Hvert år kommer ca. 130 ældre fra det danske mindretal i Sydslesvig på et 14-dages ophold. Opholdet finansieres for størstedelen ved frivillige gaver fra fonde og legater, foreninger, grænseforeninger i hele Danmark, kirker og enkeltpersoner. Gæsterne betaler dog også en del af opholdet selv.

Bennetgaard støttes med et fast beløb af ”Den Danske Sundhedstjeneste i Flensborg, syd for grænsen.

”I skal ikke blive glemt”, lød det ved genforeningen i 1920 til dem, der blev lukket ude. Og i al beskedenhed og næsten ubemærket på den danske side af grænsen har Bennetgaard Hvilehjem nu i 81 år på sin egen kærlige og medmenneskelige måde, taget disse ord helt bogstaveligt.

Bennetgård har i dag plads til 16 gæster ad gangen. Kun dansksindede sydslesvigere kan komme i betragtning til et ophold. Hvert år kommer ca. 130 seniorer fra det danske mindretal i Sydslesvig på et 11-dages ophold.
Det er en betingelse, at man tilhører det danske mindretal. Man søger om ophold hos Den Danske Sundhedstjeneste i Flensborg, som visiterer gæsterne til Bennetgaard.


Bennetgaard fungerer og lever stadig i bedste velgående i Juttas ånd midt i den sønderjyske by Københoved. År 2026 er Bennetgaards 90-års jubilæum

 

Driften af Bennetgaard og ophold finansieres ved frivillige gaver fra fonde og legater, foreninger, grænseforeninger, kirker og enkeltpersoner. Gæsterne på ophold betaler dog også en del af opholdet selv. Bennetgaard er også afhængig af indtægter fra bidragsydere, sponsorer, legater og fonde m.v.


Læs mere om bestyrelsens arbejde og Bennetgaards økonomi og om at blive bidragsyder.

Læs mere om Bennetgaard




Mange af gæsterne kommer igen år efter år og betragter Hvilehjemmet Bennetgaard som deres andet hjem, deres danske hjem. For disse mennesker er ikke danske statsborgere. Det er medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig.

.